Der er en hel del praktiske ting, som skal foretages i forbindelse med en begravelse eller bisættelse. Herunder er en liste over de opgaver, som bedemanden normalt tager sig af:

  • Afhente dødsattest på sygehus, plejehjem eller hos politiet.
  • Aftale med præst angående tid og sted for højtidelighed og samtale.
  • Booke kirke eller kapel og bestille organist og øvrig kirkelig betjening.
  • Anmeldelse af dødsfaldet til begravelsesmyndighederne.
  • Kontakt til kirkegårde/krematorium.
  • Hjælp til at udforme samt indrykke dødsannonce.
  • Bestille blomster til kisten og eventuelle øvrige blomster og kirkepynt.
  • Bestille salmeblade, musikere og sangere til særlige musikalske indslag under højtideligheden, hvis det ønskes.
  • Aftale med stenhugger angående evt. gravsten.
  • Levere kiste og eventuelt urne og tøj.
  • Afhente og iklæde afdøde samt transport af kiste og evt. urne og blomster.

Du kan som pårørende selv overtage nogle af disse praktiske gøremål, hvis du ønsker det.